OM OPGAVEN
Proces, governance og praktiske redskaber til et stærkt indkøbsfundament.
En international virksomhed indenfor grøn energi har igangsat en strategisk modning af deres indkøbsfunktion – som led i at understøtte vækst, risikostyring og bedre samarbejde med leverandører.
JUHL/SKAANING er engageret til at lede denne udvikling – med ansvar for at definere og implementere de grundlæggende elementer i en professionel indkøbsorganisation.
“Det giver stor værdi at få bygget et fundament, før væksten stikker af. Når strukturen er på plads, bliver det nemmere at skalere, onboarde og samarbejde professionelt – både internt og eksternt.”
Krista Juhl
Ud over at levere konkrete værktøjer og processer arbejder vi med at forankre indkøbsfunktionen i organisationen.
Det gør vi ved at:
🔹 afholde dialoger med ledere og nøglemedarbejdere
🔹 sikre forståelse for roller, ansvar og formål med indkøbsarbejdet
🔹 skabe kobling til forretningens behov og udviklingsretning
🔹 understøtte en kultur, hvor indkøb ses som værdiskabende og ikke som bureaukrati
Vi tror på, at stærke processer kun virker, når de også giver mening i praksis – og når mennesker ved, hvordan og hvorfor de skal bruges.
Derfor handler vores arbejde lige så meget om relationer og mindset som om dokumenter og flows.
Vi driver fremdrift – ikke med løsninger udefra, men med nærvær, tydelig proces og evnen til at gøre komplekse beslutninger håndterbare.
Hands-on sparring og opbygning af konkrete værktøjer og strukturer
Vi arbejder tæt sammen med ledelsen og relevante funktioner for at skabe et solidt fundament for indkøb – både strategisk og operationelt.
Opgaven omfatter bl.a.:
🔹 Udarbejdelse og opdatering af kontraktskabeloner
🔹 Udvikling af procurement policies og procedurer
🔹 Udformning af Code of Conduct, NDA'er og øvrige grunddokumenter
🔹 Etablering af processer, roller og governance-struktur
🔹 Udvikling af en praktisk og brugervenlig procurement-håndbog
Vi balancerer faglig tyngde med pragmatisk tilgang – og sikrer, at det vi bygger, både kan forankres og bruges i hverdagen.
Professionalisering af indkøb – med blik for både struktur og adfærd.
Vores arbejde har både reduceret risiko og skabt bedre samarbejde mellem funktioner og mod leverandører.
Virksomheden har nu en tydelig retning for, hvordan indkøb skal fungere – og en samling af konkrete værktøjer, der skaber ensartethed, kvalitet og fremdrift.
Andre organisationer kan tage med sig, at det betaler sig at tage ejerskab på indkøb tidligt – også når funktionen endnu ikke er stor.